Årets starter

Årets starter af Astral Biking Fjordløbet er borgmester Torben Hansen, som står klar til at fyre startpistolen af, når de mange deltagere kører ud på de 4 distancer.

Torben Hansen udtaler:
”Jeg glæder mig til at tage hul på Randers Festuge med en frisk cykeltur til Danmarks hyggeligste cykelløb, Fjordløbet. Det traditionsrige cykelløb byder udover smukke landskaber på samvær med både store og små cyklister. I Randers bevæger vi os for livet, og Fjordløbet er en fantastisk mulighed for at få rørt sig. Vi får alle sved på panden op ad bakkerne, og så er det jo ekstra dejligt at møde opbakningen undervejs på ruten. Det giver medvind, og de mange frivillige, der arrangerer løbet, gør det nemt, trygt og sikkert at deltage. Jeg ser frem til en god tur, og kan varmt anbefale alle borgere at springe på cyklen til Fjordløbet søndag den 11. august.”